Har du lyst til at synge i drengekor? Eller kender du nogen mellem 6 og 28 år, der gør? Så læs med her.
Drenge mellem 6 og 11 år har mulighed for at synge i Skt. Clemens Spiredrengekor, mens drenge op til 28 år kan optages i Skt. Clemens Drengekor. At synge med i koret giver drengene et fantastisk fælleskab og ikke mindst store koroplevelser i både Danmark og i udlandet. Derudover lærer man at læse noder og får sangundervisning.
Korene øver til daglig i Domkirkens lokaler i Kannikegade 12.
Kontakt drengekorets leder, Brian Stenger Poulsen, på telefonnummer 2156 8240.