post

Sangkraft Synger

Sangkraft Aarhus inviterer til fyraftensfællessang den første onsdag i hver måned.
Onsdag den 7. september kl. 17.00 er der besøg af Skt. Clemens Drengekor i Vor Frue Kirke.

Sangkraft Synger er et fællessangstiltag åbent for alle, som gerne vil synge sammen. Man mødes efter fyraften den første onsdag i hver måned kl. 17 og synger sammen.

Indholdet er ganske enkelt: 5 fællessange og en minikoncert med dygtige unge sangere fra Aarhus. De unge sangere synger selvfølgelig med på fællessangene, så man kan mærke løftet af stærke stemmer.