post

Julekoncert i Aarhus Domkirke

Skt. Clemens Drengekor arrangerer Julekoncert med Jutlandia Saxofonkvartet, Clemens Knejterne og domorganist Kristian Krogsøe. Dirigent Brian Stenger Poulsen.

Julestemningen indfinder sig i Aarhus Domkirke, når Skt. Clemens Drengekor synger nogle af de mest elskede engelske Christmas Carols og sammen med Jutlandia Saxofonkvartet fremfører en suite af fire danske julesalmer. Jutlandia Saxofonkvartet vil spille noget af deres righoldige repertoire og sidst, men ikke mindst, får man igen i år den store fornøjelse at høre Clemens Knejterne. 

Jutlandia Saxofonkvartet blev grundlagt af tre af de fire nuværende medlemmer i 1996. Kvartetten deltog i Danmarks Radios Kammermusikkonkurrence i 1998 og blev hurtigt bemærket. På kort tid blev Jutlandia Saxofonkvartet et af de mest aktive kammerensembler i Danmark, med et stort antal koncerter i kirker, kammermusikforeninger og festivaler samt adskillige turnéer til Norge og Sverige og koncertrejser til Tyskland, England, Holland, Argentina og Japan.

Clemens Knejterne er en vokalgruppe, der blev stiftet i december 2014 af unge mænd fra Skt. Clemens Drengekor. Siden da er koret vokset og består nu af 35 drenge i alderen 16-22 år. Sidste forår eksploderede deres popularitet, da de udsendte deres Coronasang, en video der hurtigt rundede en million visninger. Repertoiret spænder fra klassiske korsatser til popmedleyer og jazzarrangementer arrangeret af knejterne selv.

Koncerten ledes af drengekorets dirigent, Brian Stenger Poulsen.
Aarhus Domkirke den 21.12.2022 kl. 19.30 – 20.45
Billetpris: 150,00 kr./unge u. 26 år: 100,00 kr. /u. 18 gratis