Om Skt. Clemens Drengekor
Koret er oprettet efter engelsk forbillede.
Århus Domkirkes kantor Carsten Seyer-Hansen, som har ansvaret for korlivet i og omkring Domkirken tog initiativet sammen med lederen af Århus Musikskole Lars-Ole Vestergaard.
Historie
Maj 2003 fik alle drenge i alderen 8-13 år med tilknytning til Århus Musikskole tilbud om at komme til introduktionsmøde om projekt Skt. Clemens Drengekor sammen med deres forældre. Optagelsesprøverne blev gennemført i juni måned. Blandt drengene blev 15 optaget.
13. august 2003 første korprøve. 29. november 2003 første koncert
Mål
At etablere et kor med ca. 24 medlemmer, som får gode musikalske og sociale oplevelser. Koret udgør lejlighedsvis soprangruppen i Domkirkens kor af voksne, professionelle sangere, Skt. Clemens Kantori og medvirker ved gudstjenester og koncerter i Århus Domkirke.
Undervisning
Undervisnigen foregår i konfirmandstuen i domsognets menighedshus, Skolegade 17.
Koret øver hver uge i alt i 3 timer. Aktiviteterne omfatter: korprøve, hørelære og solosangundervisning.
Optagelsesprøve
En gang om året er der optagelsesprøve, som hovedregel i maj måned. Prøven omfatter:
sang, læsning, rytme og forskellige sangøvelser, som viser stemmens udviklingsmuligheder.
Drenge på 8 år kan tilmeldes optagelsesprøven. Der optages 6 – 8 drenge om året i koret
Påklædning
Koret optræder i hvid skjorte, sorte bukser, sko og strømper.
Hør drengene synge – Nu Blomstertiden kommer (sammen med medlemmer af Skt. Clemens Kantori, efteråret 2004)




